icicle2 Sundhed og is People AS søsætter  et projekt, der løber fra 1. januar 2010 til 1. januar 2011 og går ud på at producere og sælge en kvalitets is, som sætter fokus på danskernes sundhed og læring herom på ...
foto Hjemlige dråber er ret fine Vand er essentielt for overlevelse, det ved vi alle. Derfor er vandkvalitet meget vigtigt, og i Danmark er vi så heldige, at vi rent faktisk har lige præcis det – vand af høj kvalitet. Ikke ...

På vej ...

Her vil der snarest blive præsenteret et nyt projekt!

Velkommen til begyndelsen

Oprettet af henrik 10 November 2009

people_as_skriv1

Det her er første indlæg. Første skridt er taget. Websitet er oppe at køre. Vi er online. Vi er i live. Nu lyder startskuddet til et projekt, sat på jorden for at udforske rammerne for, hvad et løst koblet netværk af mennesker kan drive det til på internettet, udelukkende ved at dele deres viden og aktivt deltage i hinandens projekter.

People AS?
Baggrunden for People AS trækker på områder indenfor kollektiv intelligens, ansvarsfølelse, medejerskab, social innovation, iværksætteri, videndeling, mikrofinansiering, bæredygtighed, blandet med de sociale værktøjer, der er blevet en stor del af vores hverdag med internettets udbredelse.

Hvis man skal lave noget nyt, kan man ligeså godt forsøge at gøre det bedre end det eksisterende. Derfor vil miljømæssige og socialt ansvarlige hensyn være en naturlig del af økonomien i People AS. Vi skal ikke redde verden, men vi vil gerne slå et slag for bæredygtige tanker, hvor formålet er mere end penge, hvor vi udvikler ting med en menneskelig såvel som en økonomisk kasket på. Det er fremtiden og det er nødvendigt.

Lige nu
Vi er stadig i en tidlig testperiode og vi arbejder i øjeblikket på at få de første features klar til People AS. De vil være første spadestik til at et egentligt netværk kan dannes.  Vi vil løbende opdatere sitet med nyheder og diskussioner om de områder People AS befinder sig indenfor, og samtidig informere om udviklingen på sitet. Så hvis projektet har fanget din nysgerrighed, så skriv dig op til vores nyhedsbrev, så er du den første til at få besked, når der sker noget. Det gælder også for vores igangværende projekter, som du allerede nu, kan få et indblik i andetsteds på sitet.

Hvis du vil i kontakt med os, finder du mere information under kontakt. Hvis du vil gøre det via mail, kan du bare klikke her.